AKTIVITETER

SEJLTURE
Sejllads er en livsstil for mange Grønlændere, og vi er stolte af at kunne dele en af Grønlands yndlingsaktiviteter med jer. Sejlads udvider vores verden og forbinder vores velkendte bygrænser med den ukendte, utrolige natur, som mange elsker at udforske.

KULTUR
Rejs tilbage i tiden og oplev et sted, hvor mennesker har levet de sidste 4000 år. Sisimiut er Grønlands næst største by. Byen ligger lige nord for polarcirklen og er flot placeret mellem havet og de høje fjelde. Om sommeren kan du opleve de uendelige sommernætter, hvor solen aldrig går ned.

ATV
Sisimiut har det største bagland i hele Grønland. Det enorme bagland har over tid formet Sisimiuts folk til at være udendørs og eventyrlystne. ATV ture er en helårsaktivitet. Om sommeren køres der på asfaltveje inde i byen og grusveje udenfor byen. ATV’en har nogle gode og solide dæk, der gør baglandet og det nordlige Grønland tilgængeligt for ture om vinteren.

SAUNA
Sauna og Grønland – eksotisk, ik? Som et af de meget få steder i Grønland tilbyder vi sauna sessioner. Det er så dejligt efter en dag i bjergene at kunne trække sig tilbage i den lille hyggelige sauna for at få musklerne løsnet op. Det er muligt at booke hele saunaen med plads til 5 voksne eller bare en enkelt plads. Hvis du booker hele saunaen, kan du vælge forskellige dufte, som lavendel og eukalyptus, til brug i saunaen. Hver sauna session er på 50 minutter.
Hvis du bestiller en dobbelt session, får du en 110 minutters session.

SNESCOOTER
Hop på en snescooter og tag en guidet snescootertur gennem sneen for at opleve et dyrebart grønlandsk tidsfordriv. Du kan vælge mellem ture, der passer til alle niveau ryttere med muligheder for private grupper, single ryttere, erfarne og træningsprogrammer – der er noget for enhver smag. Uanset om du er på udkig efter afslappende korte ture til eventyrlystne heldags ture eller noget midt imellem, har vi det du søger.

MONSTERSLÆDE
Kom med på opdagelse i fjeldlandskabet, der omgiver Sisimiut, i Grønlands eneste snescooterslæde eller som vi kalder den “Monsterslæden”. Monsterslædeture findes kun i Sisimiut og er derfor en unik oplevelse. Naturen er lige uden for vores hoveddør, og du vil meget hurtigt få en følelse af at være i den vilde natur. Få den fulde oplevelse af Grønlands bagland, mens du sidder komfortabelt i monsterslæden og nyder naturens storhed fra dal til bjergtop.

HUNDESLÆDE
Slæde hunden er en vigtig del af den grønlandske kultur og har historisk set været det eneste transportmiddel så snart landskabet blev frosset og dækket af sne. Hundeslæde turene vil gå på præcis den måde, som lokalbefolkningen gør det. Der er omkring 1000 hunde i Sisimiut, som er ejet af lokale. Hundene bliver brugt til jagt, fiskeri såvel som turisme, men nogle har blot slædehunde som en fritidsaktivitet. Alle typer ejere spiller en utrolig vigtig rolle i bevarelsen af hundeslædekulturen i Grønland

SKITURE
Spænd skindet på dine ski, og så er du klar til at drage ind og op i fjeldlandskabet som omgiver Sisimiut. En helt vidunderlig måde at kombinere en flot bjergoplevelse, få brugt kroppen og ikke mindst finde den bedste sne på. Ski touring er i dag en meget populær vintersport for naturelskere.