VI ELSKER KUNST

Kunst og kultur er ikke statiske størrelser, men begreber i konstant udvikling. At have kendskab til fortiden er en betingelse for at forstå nutiden, og det samfund man er en del af. At kende sine rødder og sin identitet, giver mod på at søge nye udfordringer og gå nye veje. Vore kunstnere lærer af og inspirerer hinanden, udveksler erfaringer og videregiver traditioner og indsigter til yngre generationer. Der kan herved skabes nye udtryksformer, som kan udvikle og styrke kunst og kultur til gavn for fællesskabet, samfundet, og den grønlandske identitet.

Der er mange dygtige håndværkere, kunsthåndværkere, og malere i Sisimiut. Især siden 1976 har der været et aktivt kunstnerisk liv i Sisimiut, ikke mindst som en konsekvens af underviste kunsthåndværk-kurser på Knud Rasmussens Højskole. Herved får mange både unge og mere modne mennesker fra hele kysten mulighed for at udvikle deres håndværk, og de fleste af dem kan på denne måde supplere deres daglige indkomst. Håndværkere og andre kunstnere fra kysten indsamler viden og inspirerer hinanden i deres håndværk og kunst.

KUNST OG HUSFLIDSBUTIKKER OF UDSTILLINGER I SISIMIUT

Qiviut – Software by nature – Produkter af moskusuld, sælskind, fåreuld

Mersortarfik Panigiit – Grønlandske kunsthåndværk, sælskindsprodukter, malerier & smykkesten

KTI – Kalaallit nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik – Samling af sten, mineraler og ædelstene – hverdage fra 08:00 – 16:00

Kunsthåndværkstedet – Kunst og husflid lavet af rensdyr gevirer, muskusokse horn, hvalros tænder, sælskind, fedtsten, hvalbarder og ædelsten

Hotel Sisimiut – Salg af souvenirs, husflid, t-shirts og mere.

Sisimiut Museum – Udstillinger og souvenirs

Kulturhuset Taseralik – Forskellige udstillinger i bestemte perioder

I de senere år er Selvtyret blevet mere opmærksom på vilkårene for kunsthåndværkere, husflidskunstnere og billedkunstnere, og der er sket store forbedringer med hensyn til udstyr og værktøj, således at man i dag råder over dyrt maskineri.

Takket være, at Sisimiuts heldige geografiske placering er tæt på et hvalrosområde, har man især tidligere haft nem adgang til at få fat i både ben og stødtænder. Til gengæld er det dog svært at få fat i fedtsten, da man ikke tidligere har kendt til fedtstensbruddene i området og man har således været nødsaget til at importere materialet fra andre steder på kysten.
Sisimiut ligger også midt i et rensdyr- og moskusområde, hvilket gør det nemt at skaffe gevir og horn fra disse dyr.

Ordet “Eqqumiitsuliorneq” betyder på grønlandsk “at skabe noget der ser “mærkeligt” ud”, og hver kunstner har sin egen evne til at skabe disse smukke sæt af tøj, dekorationer, smykker, souvenirs og små udstyr, som alle er meget gode gaveideer.

Man kan evt. gå til det lokale kunsthåndværkssted og se alle disse smukke kunsthåndværker. Besøg museet eller Kulturhuset og se alle disse udstillinger, som også er vigtige for vores kultur og ikke mindst grønlandsk kunst i det hele taget. Det kan være, at du finder nogle gode gaver til din familie, venner eller dig selv.